Drapet i Moldberget.
Rettsaken - renskrevet
av Terje A. Bredvold

DRAPET PÅ SAMUEL SAMUELSEN KVERNMOEN (GRAVEN) (QVERNEMOEN)

Samme dag og paa samme Sted blev een Extra Rett holden med de samme Lovrette mod de fra Arresten 3de Finner Tron Pedersen Molberget med Sönner og Anders Eriksen Molberget som sigtet for det paa Samuel Graven eller Qvernemoen begaaede drab.

Hvorda: Den befalede Actor Procurator Sr Hans Christiansen mödte og fremlagde een sin skriftlige Stevning af 13de Septbr sidst ??  ?? paastand blev hvor efter Tron Pedersen Molberget med Sönner samt Anders Eriksen Molberget ere ind ?? lede til Vidners Anhör betræffende den dræbte og ihielskudte Samuel Samuelsen Qværnemoen samt derfore modtage Dom efter Stevningens ud?? For??-

Actor fremlagde og Amtets ham til ?? Ordre af 11te Augusti sidst som ?? denne Action hvilke begge Documenter han lod for Retten oplæst ?? ?? af Stevne? endelig ?? hviket ?? at Stevningen og ?? ?? ?? ?? ??.

Arrestanterne blev fremstillet Lös og Ledig for retten. Vidnerne blev derefter paaraabte som mödte- Den anbefalede Defensor Procurator Sr Aalthon mödte for de 4 indstevnte og sigtede personer og producerede Amtets ham indlöbne Ordre til denne Defension, hvorefter han anlediget at have forefaldne Omstændigheder forbeholdt at ilagte sin Pligt og hvad han er befalede-

Ebbesen fremlagde videre 1) Eet ved Lensmand, Hans Jacob Schmidt med Mænd(?) under 5te Juli sidst optagne Preliminare Forhör. 2) Én skriftl. Anmeldelse fra Erik Mathiesen og Tron Pedersen Molberget dat. 11te Juli sidst og er den Amtets ordre benævner- Og 3) Hr. Regiments Chirurgi ?? Obductions Forretning over den ihielskudte Samuel Qværnmoen dat. 13de Juli sidst-

Hvornest han bad at Retten vilde behagentlig foretage sig for det förste og separatim at examinere de sigtede og for Drabet beskyldte baade for saavidt eenhver Handel og Vandel betræffer og ellers over Factum i sig selv efter den Anleedning og det Spor som nu i Rette samme Documenter dertil giver-

Tron Pedersen Molberget fremstoed som sagde at være 60ti Aar gl. og föd paa Gaarden Rösen og har bestandig været her i Prestegieldet, ligesom han endnu boer paa Molberget som ham er bögslet.- Og efter at han alvorlig var bleven for Mened til at udsige sin Sandhed om det endog skulde gielde hans egne Börn, forsikrede at han ikke viidste hvem der havde begaaed det MandDrab paa Samuel Samuelsen Qvernemoen hvorom her reqvireres-

Men at hans Naboe kom Natten til den 4de Juli, kom for at advare Inqvisitens Sönner at de skulde vogte sig for Samuel Qvernemoen, Erik Graven og Samuel Töndset som sögte efter at slaae dem fordærved- Derpaa gik hans Sönner til skovs for at skye dette Sælskab- Ligesom samme 3de ogsaa kom strax i Inqvisitens Huus og spurgde efter hans Sönner hvilke han sagde at være gaaed i Skoven- Derpaa svarede Samuel Qværnemoen og Erik at de skulde have fat paa dem om de end ogsaa vore i Helvede.

Da de én Liden Stund havde været inde gik de 2de ud fra Vidnet, men Samuel Töndset blev tilbage én Liden Tiid, uden at Samuel Töndset udlod sig i mindste maade for Inqvisiten med hvad de vilde giöre med hans Sönner.-

Omsider fulgtes Inqvisiten med Samuel ned til sin grande foraarsaget af et Skrig som han udenfor sin Dör hörte fra Granden, men gik ikke ind i Huuset, saasom han saae at Erik Graven udkastede Erik Molbergets hustruue holdende et Barn paa Armen, ned af Lov Brohn, hvor de paa Loven laae- Siden gik Inqvisiten op paa Lov Broen, hvor han der saae at Erik Graven tog Erik Molberget i Skiorten og drog ham af Sængen, sigendes med én höy Eed at han skulde ud paa Bakken – men da han saae Inqvisiten spurgde han ham hvad han havde her at giöre, hvortil da denne intet svarede, kastede Erik ham derefter ned af Lov broen, hvor han spændte og skuffede ham saaledes at han ikke kunde gaae til sit Huus förend hen i mod da Solen gik op.

Men mindes Erik Graven, saaledes havde fat paa Inqvisiten gik Samuel Qværnemoen med én Korn Støer paa Nakken optil Inqvisitens Huus – og efter den Tiid saae han ham ikke mere Levende, men vel siden död.

Som han da nu kommer optil sine egne Huuse med Samuel Töndset fik han at see Samuel Qværnemoen liggende ved ??gen strax ved Stuen og spurgde da Samuel Töndset Inqvisiten om han havde seet Samuel Qværnemoen, hvad i Guds Navn ingseerys(?) ham der liggende paa Ryggen med vidstrakte Armer og da Inqvisiten tænkte han som(?) bad han Samuel Töndset at han ikke ville röre ved ham paa det at intet St˙r skulde skee – men Inqvisiten nægter ?? at have hört noget Skud, da han var saa godt som döve af Erik Gravens medhandling, da dette skulde være passeret, ikke heller saae han nogen Folk ved sit Hiem uden Samuel Töndset som han haver forklared var med ham-

End ikke Inqvisitens Hustrue som og saa var og saae hos hans Grande og var lige saa meget slaget som ham- Gevæhr saae han ikke liggende hos eller nær ved Samuel Qværnemoen men fandt det ligende, da han tilligemed Lensmanden og de fl. saae paa den væstre Side fra Huuset. Dette gevæhr havde Sönnen Ole kiöbt, men baade Peder og Ole brugte det felles-

Efter at Söchen(?) var opstanned kommer Inqvisitens Sön Peder hiem tillige med Arne og Henrich Rundberget og sagde han da at han havde faaed disse til hielp, imod Samuels og Eriks efterstræbelser, og i det samme som han saae Erik Graven at staae der sagde han til han du haver vel behandlet mine Forældre, hvilket han da nægtede men sagde derhos skulde han lade noget, da skulde han for de Militaire, det samme sagde og saa Samuel Töndset, til hvilken Inqvisiten sagde du haver intet at Lide thi du haver opfört dig skikkelig.

Inqvisiten sagde ellers at der længe havde været misforstaaelse mellem hans Sönner Peder, Ole og Anders Molberget og paa den anden Side Samuel Qværnemoen og Erik Graven, dog have ingen af disse Sönner sagt ham at de enten én eller alle haver været Samuel Qværnemoens Banemand hverken Peder som et par Dager efter gierningen blev hiemme hos ham, ikke heller Ole som först kom hiem 3de Dager efter gierningen; ikke heller have kunde mærke paa Peders Adfærd at han enten havde tung Samvittighed eller noget saadant.- Men han slog da vel at have hört i Arresten at andre havde ham mistænkt- Da maa efter at have pröve denne Inqvisit paa alle mulige Maader ikke kunde faae nogen videre Oplysning blev han for nærværende dimmiteret-

Derfefter fremstoed Sönnen Ole Tronsen der sagde at være 20 Aar gl, confirmeret, föd her i Sognet og at have for det meeste opholdt sig hos sin Fader, hvor han förend hans Arrest var Deponerede, derefter ligesom Faderen haver udsagt, kom der Bud til hans Faders Huus Natten til Onsdag for at advare at de skulde tage sig vare for et Overfald af de 3de Personer som Faderen har opgivet, ligesom og de tvende förste nemlig Samuel Qværnemoen og Erik graven alle havde medhandlet bak Inqvisiten-

Dagen tilforn, ligesom han og herom for Retten fremviiste een ilde svaret ford(?). Med dette Bud stoed begge Brödrene op da de hörde at disse 3de vore gandske nær dem, hvilke overlagde hver paa sin Kandt at ville udgaae for at söge hielp, ligesom det og blev overlagt at Inqvisiten som sagde faaed med sig Anders Molberget skulde söge denne hielp paa K˙ndahlen imedens Broderen Peder skulde gaae til Rundberget.

Inqvisiten saae vel at hans Broder Peder havde et Gewæhr da han gik, men han veed ikke om dette Gewæhr var deres fælles eller et andet, men da han kom hiem fandt han gewæhret liggende paa væstre Side til Veggen og saae tillige Samuel Qværnemoen ligge i samme Post˙r som Faderen forklaret. Da ellers Inqvisiten kom til Kyndalen for at faae disse med sig til hielp fortalte de ham at disse 2de Karle havde været der Dagen tilforn og udladt sig med at dersom de kom at hielpe, skulde de faae det samme Tractement som de havde tiltænkt Ole og Peder Molberget-

Hvorpaa Inqvisiten og Anders Molberget fortsatte deres Tour lige til Böygden til Leutnant Kaas for at klage over disse- Inqvisiten var altsaa borte een 2nden Dag, da han först kom hiem- Retten gik ellers skarp lös på Ole for vidre at erfare om han ikke viidste hvor til hans Broder vilde bruge det gewæhr han han havde, men han blev sterk ved at nægte at han hverken selv havde skudt den dræbte Samuel ikke heller veed han at enten hans Fader eller bortrömte Broder haver dræbt ham, der endog hverken efter eller för gierningen ingen har betroed ham noget herom;

Den man ellers saae af det holdne Lensmandens Forhör at denne Ole skulde have gived én Pige et par örefiger, blev han tilspurgt om han havde giort dette og hvorfor, men han svarede ikke andet end han benegtede det- Og da ingen vidre Oplysning af denne Inqvisit var at erlange blev han denne Stund dimittered.-

Hvorefter fremstoed Anders Eriksen Molberget der sagde sig at være imellem 21e og 22 Aar og ere Erik Molbergets Sön, confirmeret, föd i Asper i Sverige og fra han var 10 Aar gl. har været i Præstegieldet, dog ikke stedse hiemme.

Deponerede derefter ligesom nestforrige Inqvisit angl den forrige affaire paa Schybach Vollen hvor de begge toe havde faaed hug Dagen förend dette Mord skedde af Samuel Qvernemoen og Erik Graven.

Denne Inqvisit havde ogsaa seet at Peder Tronsen gik med et gevæhr til Rundberget da Ole og Inqvisiten tog en anden Vej til Kyndalen alt for at söge hielp med disse 3de anfald om hvilket de forhen voore, advarede ligesom anden Deponent haver proved.

Den sidste sagde ellers at da han og Anders havde gaaed et Par Börseskud fra Molberget hörte de et Skud gaae/: hvilket 2den Deponent som vore tilstæde bekræftede:/ men uden at giöre sig tanker om hvem der havde lösned samme og viidste de ikke at Samuel Qvernemoen var skudt förend de fik det at vide paa vejen til Kyndalen og paa K˙ndalen.

Denne Inqvisit sagde ellers som forrige at hverken Peder eller nogen havde betroed ham noget om dette Manddrab enten för eller efter gierningen var skeed- Inqvisiten blev derpaa dimiteret og de övrige Behandling siden det var silde(?) paa Aftenen udsat til i morgen-

 Den paafölgende 18de Dito continuerede Extra Retten paa samme Stæd og med samme Lovrette som i gaar; hvorda, Actor Procurator Ebbesen var atter tilstæde og nu bad Vidnerne fremkaldet eedfæstede og afhörte- Arrestanterne var endnu i Dag, ligesom gaae Lös og Ledig for Retten tilstæde-

Det af Lensmand Schmidt tillige med Medhafte Mænd, Arne Halvorsen og Torsten Arnesen Salterud afholdte Præliminaire Forhör den 6te Juli blev derpaa oplæst, hvilket de som 1te, 2dre og 3die Vidne under deres corporlige Eed afhiemlede rigtig at være-

Actor bad disse 3de Vidner tilspurgt 1) Udi hvad stilling den afdöde Samuel Qværnemoen laae, da han til Besigtigelsen blev attraperet- R) Han laae paa R˙ggen paa Bakken faldende nedover med hovedet med udstrakte Armer og Hænder saaledes fast i græsset at da han blev optagen noget græs fulgte med imellem hans Fingre-

2) Hvad klæder den ihielskudte ved Besigtigelsen paa sig havde? R) Han havde een ?? Vadmelströye een ?? Lærrets Skiorte et par Vadmels Bugser og et par gl. skor og ogsaa som laae og strax ved ham een gl. Bundings Lue- Og da man visiterede hans Klæder fandtes ingen Ting i hans Klæder uden i hans Bugse Lomme én Telge Kniv men intet videre. Den Korn Stöer hvor om i gaar blev Deponeret af een af Inqvisitene at den afdöde skulle have baaret saa disse Vidner ikke liggende hos den afdöde.

Derefter forklarede Lensmanden end videre tilligemed Casper Christensen Huslegaarden og Ole Andersen Kyndalen som 4de og 5te Vidne at de vore tilstæde ved den af Hr. Regiments Feltskier Næss tagne Obductions Forretning hvor de forefandt den ihielskudte Samuel Qværnemoen liggende i samme Stilling som han ved Forhöret, liggende i Bred Stuen (?) hvor han Lensmanden havde for anstaltet ham fört, var bragt, da Regiments Feltskiereren giorde sin Forretning som samme udviser og beedigede da Caspar Christensen Huslegaarden og Ole Andersen K˙ndalen deres forklaring og under opragte Fingre efter Loven-

Defensor Sr. Aalthon var tilstæde, at henseende om det skulle blive oplyst og beviist at nogen af de han defenderer skulle befindes skyldig i dette om-ventilerede Drab, da har han fundet fornöden ved udstæd Contra Stevning for om mulig at samme de ved Actor indstevnte Vidner for flere Maader at söge Oplysning om den voldsomme og barbariske Adfærd den ihielskudte Samuel Qværnemoen conjunction med Erik Graven i forvejen havde udöved mod de altramerede (?) personer og deres medhörende, og hvilken Stevning han nu producerede dateret 3die denne maaned som efter Dommerens paategning i Dag falder i retten.-

Actor efter i rette samme Contra Stevning vedtog at ville anhöre hvad passerer under Forbeholdenhed af fornödne Erindringer i Tilfelde og om Contra Begegnelsen (?) skulde blive ?? udstrakt Amtets ordre giver ham Hiemmel til-

Knud Graven, Knud Rösen, Gunder og Arne Sch˙ebak samt Halvor Sch˙ebakmoen lod möde ved antagen Fuldmegtig Procurator Envoldsen som de i anleedning af indkomne Defensors Contra Stevnemaal ere indvarslede, der lader sige, de begriber ikke hvorfore de ere varslede da de fornemmer at om noged imod dem i denne Sag og dens Behandling intaideres (?) maatte de ved Stevnemaaled fölgelig Lov være gived tydelig Sigtelse, derfore Envoldsen paa deres Vegne nu indlegger Protest imod at noget vidre omhandlet og Protocollen tilfört for disse for inden Sigtelse eller Beskyldning dem i forvejen er paabunden og for övrigt ville da ellers en höre hvad passerer.-

Aalthon svarede: Dersom Mr. Envoldsen ville behage at lade sig underrette Indholden af det fra Actors Side i gaar inden Retten indleverede Pr. M. da vil han uden for undring finde at Defensor har havt Adgang af indkalde Knud Rösen og fleere paa saadan Maade som skeed- Den indlagde protest er baade for ladlig og ufornöden-

Defensor veed meget vel at han efter Sagens Natur og til Stevnemaalet ikke ved nogen fremsattende(?) Qvæstioner til Vidnerene kan ingrere om deres Forhold, men om Vidnerne under deres Provemaal og til Sandheds Oplysning kan nævne deres Navne det bör vel i Protocollen indkomme og anden hensigt er her ikke- For övrigt endog til sin Tid og Stæd findes Udveje og Adgang til disse personer for deres formeentlige forurettelser (?), til Lovlig tiltale-

Den af Defensor producerede Stevning blev af Retten oplæst af fölgende Indhold # Hr. Capitain Kl˙ver var i Ting Stuen og derfore maatte melde sig, at som han hörer at Skie Löberen ved sit aller naadigste anförte ved Compagnie, nemlig Erik Evensen Rösen eller Graven er af Procurator Sr. Aalthon sigtet som een grov Smiegierningsmand saa tilkommer Skie Löberen at beskikkes et Forsvar, hvilket om Stevnemaal havde været fork˙ndt for Compagnie Cheffen i Tisk(?) skulle bleven reqvireret fra Regimentet; da nu dette ikke har skeed og Forsvar ikke kan foreskaffes ham, saa maatte Capitainen protestere imod at Vidner paa denne Skie Löber i paastevnte Tilfelde vorder antaged eller afhört-

Aalthon svarede han havde aldrig kundet forestillet sig dette uformodentlige at Hr. Capitain Klyver ville give ondskab og ??? længere ??hed og hvorved samme alene styrkes. Det er klart nok at Hr. Capitainen af den Indstevnte Erik Eriksen Graven maa være documenteret dette Stevnemaals Indhold af og ved ham selv som den der endnu er i sin Friheds Stand uden fængsle siden Hr. Capitainen saa velbetænk skriftl. har kundet möde med Tilsvar og Process som han af kopieret Protcollen har dicteret-

Erik Graven som sagt udi Frihed har enten selv eller ved sin Cheff kundet foreskaffet sig Forsvar om han fandt det fornöden og altsaa meget mindre kan undskyldes som hans Compagnie Cheff Hr. Cap. V. Kl˙vert nu tillige er nærværende- Hvorfore Defencor forventede at Retten til den sande Oplysning i denne Sag ikke vorder nægtet eller til side sat for Retten Opfindelser, men at Vidnesbyrdet efter Contra Stevning vorder modtaget over Erik Graven tilligemed den afdöde Samuel Qværnemoens Forhold-

Capitain Kl˙ver svarede han har intet Stevnemaal været foreviist förend han, uden at paa gieldende skielöber har meldt ham at være stevnet til denne Sag og ham er ej given videre Frihed at forsvare ham- Aalthon refererede sig til sit forrige – og kunde derhos ikke undlade at tilkiendegive at Hr. Capitainen har været een snarlig Tilhörer af hvad som baade i gaar og i Dag er paastaaet, saa det synes at han har havt ??? af det foregaaende Contra Stevnemaal i denne Sag-

Actor ansaae det ikke dugtig at indlade sig i disse mellem komne Disputter som noget der er actoratet og den ham indgivne ordre uvedkommende- Han hörte(?) nok at Erik Graven vil komme under Betragtning efter det allerede paastaaede og om end skiöndt de til Stevningens Bestyrelse han af Amtet med givne Documenter har anleediged Actor til at indstevne Erik Graven som Vidne saa alt kreves der ikke med hans Vidnesb˙rd at gaae videre end for saavidt han merkt kunde sige den eller de er Samuel Qværnemoens Drabmand og dette kan saae Actor pligtmæssig for sagt i een saa vanskelig og betydelig Sag som denne.-

Defensor kunde lige saalidet som actor være ??? alt hvis som kunde tjene til Sagens Oplysning, men anleediget af Erik Gravens Qvaliteter og Forhold mod arrestanternes maatte Defensor lide, Erik Gravens Vidnes B˙rd maatte blive det sidste, da de fornödne Reflectioner til den Tid som omstændighedene giver Anleedning til nærmere skal blive afgived-

Derefter bleve alle Vidnerne indkallede og Eeden for dem af Lovbogen betydet samt alvorlig formanete til Sandheds udsigende i saa vigtig én Sag som denne at ikke det udviste Blod skal udtrække saa have være(?) Landet- Lagretten der alle  samtlige Lovede under deres Corporlig Eed efter Loven udsige deres Sandhed-

Fremstoed da som 6te Vidne Anne Mathiasdr. Den sigtede Tron Molbergets Hustrue som deponerede i henseende til det st˙r som Samuel Samuelsen og Erik Graven paa Molberget har de giort, eenstemig med den 1te Inqvisit- Samuel Töndset var vel med men saa langt fra at han samtykkede i de 2de förstes Behandling og Opförsel paa Molberget i den anden Stue at han meget mere sagde at behandlede(?) for ilde med grandfolkene.

Den afdöde Samuel havde foruden hans medtogt imod dette Vidne og hendes Mand ogsaa nedslaget deres Melk, sönder slaget Melke Kiörrellerne, begyndte at nedrive Taget og saadanne fleere Inholleries. Efter dette saae hun ham ikke meer förrend han var död- Hun saae ellers ikke at afdöde havde nogle Korn Störe paa Nakken, men tvertimod saae hun at Erik Graven havde een Slibesteen i Haanden som han havde taged i Grand Gaarden og gik med samt sögte efter hendes Sönner i én Badstue sigende at vel maatte findes der-

Om hendes bortrömte Sön Peder sagde hun vel, at da han havde hört at hans Broder Ole tilligemed Faderen vore greben sagde han at det var best han gik til Side een Tid, siden han var ikke gode Venner med Lensmanden-, hvilket han og saaledes givede at han dog mellem stunder 2de gange kom tilbage siden til Molberget og vel har talt med hende men om ligegyldige Ting, uden at udlade sig med det mindste om dette Mord enten at han havde begaaed dette Mord eller hvorfor han havde bortrömt, ikke heller har hun hört Ole besvære sig over at Gevæhret var taget og slængt saaledes paa Marken-

Hun havde ellers seet at Peder tog gevæhret med sig af Stuen da Peder med de andre skulle retirere sig for sine Forfölgere og gaae til Rundberget efter hielp, men han saae ikke at han brugte gevæhret ikke heller at han havde ladt samme, men skuddet hörte hun dog uden at vide hvem der skiöd, da hun den Tid var hos granden-

Actor bad at dette og de fleere Vidner ikke aldeles maatte dimitteres men blive tilstæde indtil samtlige var afhörte i Tilfælde af at noget kunde udkomme som kunde give Anledning til Spörgsmaal og nærmere Forklarings Indhæntelse og til Confrontation med hinanden-

Som 7de Vidne Erik Mathiasen Molberget som svarede at om Tirsdagen för Samuel blev dræbt, da han og hustrue ville rejse hiem fra Böygden hvor de havde været siden om Söndagen, kom de indtil Ole Kyndalen hvor de traf Samuel Qværnemoen, Erik Graven og Samuel Töndset og sagde da Erik Graven at de vilde op til Molberget for at tale med Molbergskarlene, hvortil Samuel Töndset sagde han vilde gaae hiem, men Erik Graven sagde du faaer vel være med, du skal faae din betaling, thi vi maae have dig med at disse skulle blive os forstærke-

Og til Vidnet sagde Ole K˙ndalen at det var nok best han gik hiem, siden han ikke kunde vide hvad de vilde giöre; Derpaa gik baade han og hustrue hiem, ligesom Vidnet strax lagde sig paa Loven til hviile, men hans hustrue blev nogen Stund derefter oppe- Henimod Dagningen kommer disse 3de indtil Vidnet paa Loven, hvorhen ogsaa Tron Molberget og Kone kom da de hörte Vidnets Hustrue skriige i anledning af at Erik Graven behandlede Vidnets Hustrue efter at Erik Graven först havde trukket ham af Sængen og da nu Tron kommer ved dette Skrig af Vidnets Hustrue spurgde hun Erik Graven hvad han havde der at giöre og derpaa slaaer ham jamerlig, kaster ham ned af Lov Broden og stödte ham imod een Steen og jordskuffede ham hvilket han giorde 3de ganger saa Blodet stoed ud af hans R˙g.

Det samme giorde han og mod Vidnets Hustrue 3de ganger, da han stödte hende ned den sidste gang af Lov Broden need samt at hendes aarsgamle Barn som hun havde paa Armen- Efter at han havde giort dette toeg han een Slibesten og gik med i haanden og sögte efter Tron Molbergets Sönner og hans Sön sigende at de vel maatte være her, hvorfor han ogsaa tog sin Stöer som laae i R˙en og stödte op under Taget hvor han mente de var.

I medens alt dette passerede var Samuel Qværnemoen oppe hos Tron Molberget ?? var tilbage hos Vidnet- Vidnet saae ellers imidlertid noget efter Samuel Qværnmoen var gaaed ligesom et glimt af samme Samuel stod bag Veggen af Tron Molbergets Stue, ligesom Vidnet derefter en Stund- Strac(?) hörte et Skud af et gevæhr, men han saae ingen andre, hverken Peder eller Ole der hvor han syntes at saae Samuel samme Tid- Eller ved Tron Molberget eller hustrue, ikke heller Vidnets Sön Anders eller noget andet Menneske saavidt Vidnet kunde see, saa var ikke heller Tron Molberget eller hustrue hiemme paa den Tid da de af deres bekomne Slag laae samme hos Vidnet-

Siden da alting var bleven stilt hos Vidnet gik Tron Molberget og Samuel Töndset, dernest Vidnet og Erik Graven gik op til Trons Huus, for at ville see hvor det blev af Samuel Qværnemoen, og saae de ham da saaledes som forhen er forklared – men gevæhret saae de ikke-

Een omstændighed ellers sagde han nu ved da Tron Molberget af Erik Graven tilföyede Slag at Vidnet ikke troede at Tron var levende – i lige maade sagde dette Vidne af denne handel begyndte hos ham forend Dagbrækningen og varede vel en Time indtil de gik hen til Tron Molberget-

Eragted, Retten som havde mærket at Sagen var indgaaed til dels ved præliminaire Erindringer og Stridigheder tildeels imellom Hr. capt. Klyver og defensor saa at det begyndte Tingsvidne ikke i dag og Kanske ikke i Morgen kunde fuldföres da Dommeren dro videre her determinerede Forretningen paa Torsdag i Vinger Sogn, hvorhen han i Morgen maae reise, maatte der aarsage udsatte Sagen til nestkommende Vaar Tings Slutning som menes at kunde blive den 4de Martii som tiener dette ved kommende til efterretning og ville hr. Captain Klyver som endnu er tilstæde ligeledes behagentlig lade sig dette ?? til efterretning- Arrestanterne blev derfor igien overleveret Vagten til videre Bevogtning.

Anno 1782 Mandagen den 4de Martii continuerede Extra Sagen mod Tron Pedersen og hans 2de Sönner samt Anders Erichsen Molberget med fleere, og Retten dertil betient med efterfölgende 8te Eedsvorne Lovrættes Mænd si: Torsten Guttormsen Schiörbötten, Ole Larssen ibidem, Arne Knudsen Torchildsb˙e, Marchus Erichsen Qvisler, Ole Pedersen ibidem, Ole Amundsen Sparb˙e, Michel Amundsen Bedtnæs og Peder Pedersen ibidem-

Hvorda: Den befalede Actor Procurator Sr Ebbesen mödte som Producerede Lænsmand Schmidts under 11te Julii 1781 afgivne Forretning, hvorefter han bad at Vidnerne, i forhold til Actionen, maatte blive Eed tagne og afhörte-

De 3de Arrestanter vore for Retten lös og ledig tilstæde, og var ligeledes deres befahlede Defensor tilstæde, ligesom Envoldsen var tilstæde for de för meldte, hvoriblandt Knud Graven-

Derpaa fremstoed som 8de Vidne Knud K˙ndalen dog efter at have aflagt Lovens Eed, vandt: At han var paa K˙ndalen 8 Dage efter Sancte Hans Dag i afvigte Aar og hörde der at Samuel Qværnemoen og Erich Graven ville op og tale ved Folkene i Molberget om en gield som Tron Molberget var Erich Graven sk˙ldig, men hvad der videre passerede efter r˙gtet, veed Vidnet ikke, förend han andre Dagen efterat Skudt var Passeret kom til Molberget, og der saae nogle blof flækker ved Trons Hus, og i ligemaade saae tilllige at gevæhr liggende ved disse blod flækker og hörde tillige Erich Graven sige, at Ole Tronsen Molberget havde faaet saa meget veldig hug af Erich Graven at han ikke skulle reise sig meere, og at han, si? Erich Graven ville tilstaae dette midt for Ting-Bordet, og da Ole Tronsen alligevel reiste sig, sagde han: gaaer du endnu, hvorpaa Vidnet ikke hörde noget svar fra Ole Tronsen Side.

Men förend denne Samtale skeede, sagde Vidnet, at Samuel Qværnemoen og Samuel Töndset, tilligemed Erich Graven havde tilforn ligget i skiul i et hull i en Bakke, for at see om deres Khreature skulde blive slagne af gieteren paa Horne, og sagde Tron, at Erich Graven at han gik for sin huusbond, som Vidnet meente at være Knud Röesen.

Actor bad Vidnet tilspurgt:

Om Vidnet har seed Factum.

Defensor maatte erindre at fuldkommen Forklaring, ligger allerede fra vidnet i henseende til denne Post, og at Spörsmaalet u fornöden er fremsadt, og vil blive ligesaa unödvendig, ja u lov forsvarlig vidste svar derpaa at tage.

Ebbesen sagde: Amtets Ordre i denne Sag fremkommen, hiemler ham til at haandthæve Instition og intet u lov forsvarligt maae Supponeres at han enten skulle bruge eller misbruge, han gaaer altsaa frem til retten og Actoratet. Nu ville han have sit spörsmaal videre Repeteret, om Vidnet er bekiendt Factum, eller kan tilkiende give noget menniske der skulle være Drabsmand til denne ihielskudte Samuel Qværnemoen, og dette tilkommer ham at spörge efter, uden at nogen derfore maae sette ham skranker-

Aalthon sagde: loven setter Actor skranker, og han andsaae ufornöden vidre at svare paa dette ufuldkomne, da Dommeren vel vil observere og paasee det ingen Confussion ved urimelige Spörsmaal og Vidnernes förelse her under Sagen skeer.

Actor svarede: han forfalde ikke her i det stridbare, han gaaer efter sine Pligter ordentlig frem, og han nærmer sig paa det nærmeste til Factum, det er hans Pligt, og denne Pligt paaligger ham at opf˙lde. Retten, Actor og Defensor maae i Sag som denne være hver andre behielpelig, og man söger under ???, intet uden Sandhed-

Aalthon önskede Sagen fremmed uden ophold, og har med Forfaldenhed intet at bestille-

Retten indtoeg endnu til overflödighed Vidnets svar paa Actors Qvæstion om Factum dog i en t˙deligere Stiil, da den veed at Vidnet ikke forstaaer factum, da den domm den veed, af Vidnets foregaaende Svar, at Vidnet ikke var tilstæde ved Factum, men Retten som af hiertet söger efter Opl˙sning i denne mörke Sag, spurde i den Stæd: om Vidnet enten förend gierningen gik for sig, eller efter at den var skeet, har hört nogen Person angive hvorom det kunde formodes, at hvem har begaaet denne gierning: Vidnet svarede hertil aldeles nei at han ingen Person vidste at angive, eller kunde give videre L˙s i Sagen, end hvad som allerede er forklared-

Som 9de Vidne Kari Jörgensdatter aflagde Eed og vandt: At 8te Dage efter Sancte Hans Dag afvigte Aar, kom eller var Vidnet paa K˙ndahlen, hvor Samuel Samuelsen Qværnemoen, Samuel Töndset og Erich Graven vore, hvor hun hörde, at Erich Graven beg˙ndte at sige, da Vidnet, som er fra Molberget beklagede sig over at Slaatten var opædt, tie(?) stille, det er ikke saa ilde som det kan blive.

Slaatterne have tilhört Bönderne og deres maae de ogsaa blive, hans huusbond Knud Röesen, sagde han, at have sendt ham did, for at passe paa Slaatterne, og ville han gaae op til Molbergerne og tale med dem, men hvorom sagde de ikke, dog sagde de at bes˙nderlig ville tale ved Sönnerne. Da disse 3 ellers, förend Samuel blev skudt, talede med dem paa K˙ndahlen om denne Slaat, sagde Erich Graven: tie stille, ellers kan det gaae Eder som dem paa Molberget, hvilket Vidnet sagde burde forstaae som de hug, som de paa Molberget havde faaet af Erich Graven, si: Ole Tronsen og Anders Erichsen, her Arresterede, hvoraf den sidste er Vidnets Sön, som begge tilforn af ham vore blivne slagede, saavelsom Vidnet selv, Tron Molberget og hans kone.

Samme Morgen som Samuel blev Dræbt, sagde ellers Trons Sön Peder som nu er bortrömt, i det selv var om Samuel Samuelsen, Samuel Töndset og Erich Graven, at skudd skulle gaae, men paa hvem sagde han ikke, og havde Vidnet för sagt at disse 3 skulle komme. Dette Vidne var Erich Molbergets kone. Men hvem der har skudt Samuel, derom vidste ikke, at kunde forklare noget.

Samme Dag som ellers dette Skud skeede havde de 3de ommeldte: Samuel og de andre 2de ommeldte været i Vidnets Huus, og overfaldt hende og Mand, paa saadan maade som forhen er omprovet og allermeest Erich Graven, der siden Tracterede Tron Molberget saaledes at han faldt i besvimelse, og saasnart som han kom lidt til sig igien beg˙ndte han igien paa n˙e at Tractere ham med hug og slag, og dette vedvarede 3de ganger.

Samme Morgen Tracterede han ogsaa Tron Molbergets huustrue med hug og slag og blev hun staaende nagen efterat Klæderne ved Erich Gravens Haand var hende afrevne og havde han tillige needslaget Melke=B˙tter, efterat han havde bundet Dörene og sönderslaget laasene. Meere vidste dette Vidne ikke.

Som 10de Vidne Henrich Henrichsen Rundberget, som efterat have aflagt Eed, vandt: At samme Morgen som skudd siden gik paa Samuel utpaa Dagen, kom den bortrömte Peder Tronsen til Vidnet, da han med hans kone endnu laae, og bad Vidnet fölge med sig til Molberget for at see hvad stökke arbeide Samuel Qværnemoen, Erich Graven og Samuel Töndset havde giort, og stoed Vidnet da strax op og fulgte med Peder til Molberget, og da de kom did stoed Samuel Töndset tilligemed Tron Molberget udenfor Trons Stue, og sagde  da Peder, at her var et vakkert arbeide giort, og fulgte da Vidnet hvor Samuel laae Död, efter Samuel Tönsets begiær, og sagde da Peder, uden nogen gav ham anledning dertil, da de kom til Stædet. Det har jeg ikke giort.

Efter at Vidnet havde seet dette saae han Tron Molberget blodig i ansigtet, Qvindfolkene sönderreved paa Klæderne, samt befandt Melkeboden som forrige Vidne har forklaret, og sagde da Folkene, at Erich Graven havde giort det, men Vidnet havde selv ikke seet, enten Slagene eller andet Vold.

Saa saae han heller ikke ved den afdöde noget gevæhr, eller hörde hvem der skulde have skudt den faldede Samuel, ikke heller at nogen havde truet at bringe ham af dage. Ikke heller havde Peder noget gevæhr med sig, da han kom til Vidnet-

11te Vidne Arne Olsen Rundberget aflagde Eed og vandt: Eenstemmig med forrige Vidne i alle deler, og endnu med Tillæg: at Tron Molberget af de bekommede Hug var sönderslaget i Næsen og Panden og  saa blodig, at han for Vidnet fast var bleven ukiendelig-

12te Vidne Marthe Kieldsdaatter tjenende hos Gunder Sch˙ebach, der, efterat have aflagt Eed, vandt at mandagen förend Samuel Qvernemoen om Onsdagen blev skudt, kom Erich Graven med gevæhr i haanden om Natten, til Vidnet, og beder hende i Knud Röesens Navn, at staae op og tage tillige med sig de fleere Melke Piger, som endelig maatte komme selv med en liden Melke Bötte hvor af den paa Slaatten ved K˙nnen med Chreaturene og vogte dem omkring denne Slaatt, som ikke med nogen Skiegaard var indhegnet, og da Vidnet selv 5te eller alle Sæter Pigerne kom need til Slaatterne, ved K˙nnen, fik de at see, at baade Samuel Qværnemoen og Samuel Töndset laae i en Hule, i medens Erich Graven med sit gevæhr gik og Patrolerede omkring Slaatterne.

Imidlertid gik Pigerne op i Sæter Stuen, og kom da begge Samuels og Erich Graven strax efter, og gik da Samuel Töndset og Erich Graven i en anden Sæter Stue, men Samuel Qvernemoen blev hos Vidnet i Gunder Sch˙ebachs Sæter Huus, og da det havde været en liden stund kom de andre 2de need i Vidnets Sæter efter at de först hafde beseed Voldene, og da gik alle 3 bort, men hvorhen veed hun ikke.

Og kom de alle 3 tilbage og blev i Gunder Sch˙ebachs Sæter Huus, Natten over til Tirsdag Morgen ved solens opgang, da Tron Moelberget og hans Sön Peder kommer ind i Vidnets Stue, hvor de ikke talede andet end godt, og efterat Tron med Sön var gaaet kommer Anders Erichsen og Ole Tronsen, der nu begge sidder arresterede, ind i samme Stue og taler med de andre 3de som nu laae, imidlertid staaer Erich Graven op og spörger Ole Tronsen ad om han havde sendt Bud efter den store gromme Erich, saa var han nu her:

Imidlertid slaaer han dem begge toe i hovedet, da Anders imdlertid löber ud, og bliver han endnu ved at slaae Ole, befahlende de andre 2de Samuels, at gaae ud og faae fat paa Anders, men hverken Anders eller disse 2de kom ind igien, da Erich imidlertid bliver ved at slaae Ole baade med Krak og Stoler, og trækker han da Ole veed haaret udigiennem Dören, som imidlertid blev tillukket, saae at Vidnet ikke meere saae dertil.

Om Onsdag Morgen kommer atter disse 3de ind i Sæter-Stuen hvor Vidnet var, og havde da Erich intet gevæhr, og da de havde været der lidet, gik de til Molberget. Derefter kommer Erich Graven tilbage til Vidnet og forteller at Samuel Samuelsen var ihielskudt, og ville have hende med op til Molberget, sigende at Samuel Töndset var der alene og vistnok var red eller bange, derpaa gik Vidnet ogsaa derop og Erich blev tilbage.

Da hun nu kommer op til Molberget, taler hun först med Samuel Töndset, som fortæller hende at her var et st˙gt Arbeide giort, dog uden at angive nogen derfor. Hun besaae den Döde, men ikke noget gevæhr, ikke heller hörde noget af Samuel til Opl˙sning herom. Siden saae hun at Tron Molberget var blodig i Ansigtet, og da hun spurgde ham, hvem der saaledes havde tilredet ham, svarede han: Erich Graven. I ligemaade var Trons huustrues Skiört sönderrevet, ligesom Erich Mathiesens Huustrues overdeel og saa var beskadiget, hvilket alt de sagde Erich Graven havde giort.-

13de Vidne Pernille Andersdatter, tienende hos Knud Rösen aflagde eed og forklarede: I henseende til den Dispute om Sæteren, at Ole Tronsen havde slaged hende, fordi hun efter hans Formeening, vogtede Qhreaturene paa Sloerne, Molberget tilhörende, som ikke var indgierdet og laae i den almindelige Forhavn, hvad der passerede paa Molberget, var hun Eenstemmig med nestforrige Vidne Marthe Kieldsdatter.- Meere ved dette Vidne ikke.-

Actor bad, at efter Stevningen de Vidner som nu ikke möder, maatte blive forelagt Lovdag, saafremt de nu ikke efter paaraab möder. Efter den erindring som Retten endnu ikke seer hvor tilsigter, da mödende Vidner nok befindes, paaraabte Retten efter Stevningens Ordre, som 14de Vidne Siri Olsdatter Graven som, efterat have aflagt Eed, forklarede:

Som i henseende til at hun paa Molberget forefandt Samuel Samuelsen liggende skudt Död, var Eenstemmig med de 2de næstforegaaende Vidner, ligesom ogsaa i henseende til Tron Molberget og hans huustrue som vore slagne tilligemed Erich Molberget og hans huustrue, dog hörde ikke dette Vidne at Erich Graven alene fik sk˙ld derfor, men kun at en af de 3de havde slaget disse. End videre saa dette Vidne et gevæhr ligge paa den anden Side af Væggen, hvor Samuel laae, men aldrig har hun hört nogen sammenrettelse eller overlæg af nogen om at de dræbte Samuel Qværnmoen, ikke haller har hun hört efter at gierningen var skeed, hvem der skulde have begaaet samme. At næstforrige 13de Vidne er bleven slaged af Ole Molberget, haver hun seet, ei heller hört det af andre end henne selv. Ligesaa ved hun og at Sloerne er ei indgierdet, men ligger i For-Havningen – her med var Dagen endt, og altsaa udstaar til i Morgen.

Den nestpaafölgende 5te Dito Continuerede Extra Sagen mod Tron Molberget med de fleere, paa samme Stæd og med de samme Laugrettes Mænd som i gaaer, undtagen i stæden for Peder Pedersen Bedtnæs sidter Arne Pedersen Bedtnæs.- Hvorda: Actor og Defensor vore for retten tilstæde, saasom de 3de Arrestanter lös og ledige, item Procurator Envoldsen for de sig för om?ende-

Derefter fremstoed nu som 15de Vidne Elie Sch˙bachsmoen der giorde Eed og vandt: At hun i fior den Onsdags Morgen da mordet paa Samuel Samuelsen skeede, var tilstæde paa Molberget, og saae at Tron og hans huustrue vore ilde behandlet, i lige maade Erich Molbergets huustrue, hvem der saaledes have tracteret dem, saae hun ikke, men hörde, at Erich Graven skulde have giort det. Hun saae ogsaa den ihielskudte Samuel, men intet gevæhr hos ham, ikke heller hörde hun det ringeste til, hvem der skulde have giort denne gierning, og meere vidste hun ikke i denne begivenhed.-

16de Vidne Kirsti Torstensdatter Sch˙eback der giorde Eed og vandt: At hun en Onsdags Morgen i afvigte Aar, som var den samme dag som Samuel Samuelsen blev skudt saae at Erich Graven kom ind i Sch˙ebach Sæteren og hilste Vidnet at han skulle være i hans Sæter-Huus, hos hende, for at passe paa Qhreaturene, at de ikke skulle opede Finnernes Havre som laae uindgierdet-

Saa havde hun ogsaa seed at Samuel Samuelsen Qværnemoen og Samuel Töndset laae i en hule ligeledes for at vogte Qhreaturene. Samme Onsdags Eftermiddag saae hun endnu at Erich Graven gik med sin Börse, ligesom hun og saae disse 3de Karle. Men om Torsdag kom hun tilligemed nogle andre til Molberget, efterat hun om Onsdag havde hört at Samuel var ihielskudt, og fandt hun ham da ogsaa liggende Död udenfor Tron Molbergets Stue, samt et gevæhr liggende paa den anden Side af huset, som hun dog ikke kiendte igien, enten var Erich Gravens eller ikke. Hun saae ogsaa noget Blod ved den Dödes Side. I ligemaade saae hun de af forrige Vidner omprovede Molberger at være ilde tiltredte, efter sigende, af Erich Graven. Meere vidste hun ikke i denne begivenhed-

17de Vidne Anne Larsdotter Röesen der aflagde Eed og vandt: At Erich Graven kort för den Onsdag da Samuel blev skudt, havde hos hende needsadt i Sæteren et gevæhr, hvilket han om Onsdag Morgen tidlig kom igien for at afforden, og da han tillige fortalt at Samuel Qværnemoen var skudt ville Vidnet ikke levere det, sigende: at hun var bange for der kunde skee meere ul˙kke, efter denne berætning hun nu hörde af Erich, saavelsom det skud hun tilforn havde hört, tilligemed megen allarm i Molberget, men Erich Graven fik dog alligevel gevæhret, og sagde: at han ingen fortræd skulde giöre dermed i fald han ikke blev overfalden. Men Vidnet var ikke selv paa Molberget förend den Tid som Lænsmanden kom did og fandt et gevæhr liggende ved Trons Stue som hvis var, hvortil Ole Tronsen svarede: at det var hans. Hun saae ogsaa samme Tid at Tron Molberget var noget reven i Ansigtet og ilde tilreed af Erich Graven som de sagde, men qvindfolkene saae hun ikke. Erich Molbergets Kone havde ellers sagt at Peder Tronsen samme Morgen havde löbt med et gevæhr, men hvorhen og paa hvem samme skulde bruges havde hun ikke hört. Meere vidste hun ikke.-

18de Vidne Kirsti Andersdatter Silcheoset der aflagde Eed og deponerede: I henseende til klammeriet paa Molberget og bes˙nderlig paa loven, eenstemmig som 7de Vidner, og saae hun siden om Eftermiddagen Samuel liggende Död udenfor Tron Molbergets Stue, men ikke noget gevæhr ved ham, men hvem der havde skudt ham og hvorledes ?? var tilgaaet, vidste hun ikke, og ej heller vidste hun meere til Opl˙sning i denne Sag.

19de Vidne Lars Olsen Sch˙ebach der aflagde Eed og vandt: At Samuel Qværnemoen, at Torsdagen der foregik den Onsdag, paa hvilken Samuel Qværnemoen blev skudt, hörde han at denne Samuel sige, at de snart skulle komme gietere til Molberget, men hvem disse gietere skulde blive, sagde han ikke. Og da han, efter adskillige Spörsmaale, blev befunden intet at være vidende blev Vidnet derefter demiteret.-

20de Vidne Peder Pedersen Qværnemoen aflagde Eed og vandt: At paa Smörböll i afvigte Aars Vinter, længe för end Mordet skeede, sloges baade Samuel Qværnemoen og Peder Tronsen Molberget, og sagde da under det samme Slagsmaal Peder Tronsen til Vidnet, hvormed tillige var tilstæde Iver Jensen Ranumsmoen at Samuel Samuelsen Qværnemoen aldrig skulde undgaae hans hænder. Og sagde siden efter Samuel Qværnemoen til Vidnet at han De?? Vat at gaae need til Molberget og stenge Dörene, sætte Ild paa Huusene og opbrænde hvert liv som i huusene fandtes. Dette sagde han i almindelighed om Molbergerne, uden at nævne noget vist huus, og siger Vidnet, at han ikke er den eeneste som haver hört dette af Samuel Qværnemoen, men at denne Trudsel er Referet meere end engang og sagt til fleere, hvoriblandt han meente, at Ole Arnesen Qværnemoen havde hört det samme.- Meere vidste dette Vidne ikke.-

21te Vidne Olia Torstensdatter, huustrue til næstforrige Vidne aflagde Lovens Eed og vandt: At hun aldeles intet vidste at forklare til opl˙sning i denne Sag. Hun har ikke heller hört de ??? som hendes Mand har omprovet, men manden som endnu stoed for Retten, sagde: At fra den Tid Slagsmaalet skeede paa Smörböll har der bestandig været u-Eenighed og had imellem Samuel Qværnemoen og Peder Tronsen Molberget.-

22de Vidne Marthe Olsdatter, huustrue til ihielskudte Samuel Samuelsen Qværnemoen aflagde Eed og vandt: At hun aldrig havde hört mindste undlasse(?) af hendes ihielskudte Mand imod Molbergerne, ikke heller haver Molbergerne været i hendes Huus eller hun i deres, og ligesaa lidet har hun hört Ordvexlinger imellem disse Parter, og har hun end ikke endnu efter sin Mands ihielsk˙dste været paa Molberget og altsaa ellers intet veed denne Sag vedkommende.-

23de Vidne, Ole Andersen K˙ndahlen, aflagde Eed og vandt at Mandagen för Samuel Qværnemoen blev ihielskudt kom Tron Molberget need til Vidnets hiem, og forlangte, at han vild fölge med for at see om deres Slaatter blev opædt. Her forefandt Vidnet da begge Samuels og Erich Graven som laa skiuldt i et hull og bagen for et need fældt tree, og paa Trons tilspörgende hvad de der havde at giöre, svarede Samuel Qværnemoen at han var der for at passe paa, at ikke Qhreaturene og Kvigene skulde blive slagne, ligesom Erich Graven svarede: at han var udgaaet for sin husbond Knud Röesen, og skeede da der intet videre, men paafölgende Tirsdags Eftermiddag kom disse 3de need i Vidnets Huus, hvor de da talede om dette, og derhos udlod Erich Graven sig, med andre Trudsler og Ord mod Finnerne i Molberget, saaledes at de Slaatter som disse tilegnede sig skulde tilhöre Bönderne i hvordan det skulde gaae, og at Finnerne kun havde liden Raad og Magt at forsvare samme mod Bönderne.

Natten til Onsdag gik bemeldte 3de Personer igien fra Vidnets Huus og op igien til Moldberget, og Erich Graven, efter Udsagn for at kræve noget han havde til gode, Under dette, siger Samuel Töndset til Erich Graven og Samuel Qværnemoen, at, i hvad de giöre, skulde de handle skikkelig og ikke ilde mod de fattige Folk.

Vidnet som ikke var op i Molberget veed heller intet om hvad der Passerede, men om Onsdag Morgen kommer Peder Tronsen need til Vidnet, hvor han da græd, fordi hans Fader og Moder vore saa ilde slagne, og fortalde han tillige at Samuel Qværnemoen var ihielskudt, men hvem der havde giort det, sagde han ligeledes ikke at vide paa Vidnets tilspörgende. Han fortalte og at gevæhret og Krud-Töjet var borte af Stuen, og hvem der havde taget det, sagde han sig aldeles uvidende om. Videre vidste Vidnet ikke til Opl˙sning.

24de Vidne Guri Knudsdatter huustrue til næstforrige Vidne, aflagde Eed og vandt: I overeenstemmelse med sin Mand, med Tillæg, at Erich Graven tillige truede Vidnet, at hvis hun ikke tiede og holdt sin Mund, saa skulde det ikke gaae hende bedre end de andre.

25de Vidne Anders Olsen K˙ndahlen aflagde lovens Eed og vandt: At han kom need til han K˙ndahlen Tirsdag aften för Drabet skeede, hörde af Erich Graven, som da var der, tilligemed Samuel Samuelsen Qværnemoen og Samuel Töndset, hvorledes Erich Graven paa Molberget havde slaget Tron Molberget og de fleere, og i bes˙nderlighed Ole Tronsen, som han hadde pr˙glet saaledes i fra hans hofte og need til anklerne, baade need og opefter mange ganger med en Stör, saa han mente, at der ikke var en plet paa ham, paa de Stæder, uden de vore vamte(?), og sagde han da, at han havde faaet meere, havde ikke Samuel Töndset kommet og taget ham fra ham, ligesom han og fremviste sine Knoger, som endnu var sönderslagne, af Frilslag(?) som han havde giort i mod Skorsteens Muuren, samt slaget en Krak i st˙kker, og da han best havde pr˙glet denne Ole Tronsen, og Ole enda gik, spurgde han ham ad, om han endnu kunde gaae, sigende end ˙dermere, at han nok fik tage fat paa ham igien, men om han slog ham atter igien, fortalde ikke Erich. Ikke heller kand Vidnet sige, at han truede ham med meere i Fremtiden. Men han havde ikke seet Samuel Död förend Lensmanden kom. Videre veed Vidnet ikke.

26de Vidne Arne Olsen Östb˙e der aflagde Eed og vandt: At han intet vidste til Opl˙sning i Sagen, saasom han ikke paa nogen Tid var i Sælskab med disse 3de enten i Molberget, eller nogen andensteds.

27de Vidne Ole Olsen Huuslegaarden som aflagde Eed og vandt: At han i alle deele var ligesaa uvidende som næst forrige Vidne.

28de Vidne Samuel Töndset aflagde Eed og vandt: I henseende til Samuel Samuelsen Qværnemoen, hvoraf kunde s˙nes at mordet var begaaet med velberaad Hue, eller om Sd ikke har seet eller hört hvem der har begaaet Mordet. Vidnet svarede: At han vel var paa Molberget den Dag ul˙kken skeede, ligesom han ogsaa hörde den husering som Erich Graven holdt med qvindfolkene paa loven, hvorom mange af de andre Vidner har omproved, samt saae selv, at Erich Graven slog Tron Molberget imod Bakken, samt spendte ham med Fooden en gang. Saa hörde han og saa et Skud, da han var i Nedre Molberget, men hvorfra det kom, af hvem og mod hven samme blev lösnet, derom veed Vidnet ikke det allermindste. Ikke heller seenere haver han hört hvem der skulde have skudt Samuel ihiel,- og videre blev han ikke tilspurgt.-

29de Vidne Erich Erichsen Graven aflagde Eed og Actor vil alleene have dette Vidne tilspurgt om hvad han veed, og kan opgive den ihielskudte Samuel Qværnemoens Drabs-Mand? Vidnet sagde: Nei! At han aldeeles ikke veed hvem Drabsmanden var, men han veed at der har været u-enighed imellem Samuel Qværnemoen og Peder Tronsen Molberget. Hvorefter Vidnet tillige med de övrige blev dimiterede indtil videre.

Erich Graven bad derefter Protocollen tilfört: At betreffende i mod eendeel Vidner, enten Parter eller Qvins Mend ham i denne Sag kan have provet. Actor bad at Retten i det ?? endnu ville tilspurge de her Sigtede og Arresterede Personer, om de endnu ?? erkiende sig til, eller paask˙lde nogen som har begaaed dette Drab? Baade Tron Molberget, tilligemed de 2de andre Arresterede vedblev endnu som för, at de vore usk˙ldige i Samuel Qværnemoens Blod og Död, samt at de ingen Grund havde til derfor at besk˙lde enten den bortrömte Peder Tronsen eller nogen anden.

Actor fremstillede forhen förte 29de Vidne tilligemed 30te og 31te Vidne Lensmand Schmidt og Casper Huuslegaarden der aflagde lovens Eed, og derunder bekræftede, den Producerede Forretning af 11te Julii 1781.-

Actor derefter ansaae sig forbunden til, endnu at indkalde som Vidner Iver Jensen Ranumsmoen og Ole Arnesen Qværnemoen, til hvilken Ende, han bad Sagen udsadt, til en anden saadan Tid, hvortil disse, saavelsom övrige vedkommende kan n˙de lovlig Varsel.-

Defensor hvorefter haabede, at de 3de Arresterede Personer, da intet mod dem er udkommet, til at overbeviise Sk˙ldighed udi det omhandlede Drab, at vedkommende seer derhen, dennom lösslippes paa det de ikke fremdeles, som usk˙ldige, skal blive lidende, og vore baade sig selv og andre til b˙rde og Plage.

For övrigt Comparenten forbeholdt Forestilling naar Actor Sagen fra sin Side afgiör, ligesom og Arrestanternes Ret og tiltale til Erich Graven forbeholder til sit Stæd og Tid.-

Envoldsen forbeholdt alt lovligt for sine Parter efter Omstændighederne, til man seer, hvad videre underrettes ved denne Sag-

Sagen udsættes til 4de April förstkommende. Og blev Arrestanterne derefter leveret Lænsmanden til bevaring.-

Justicien mod Molbergerne blev paaraabt f. side Folio 121./- Den befahlede Actor Procurator Ebbesen mödte og Producerede en skriftlig Continuations Stevning af 7de Martii sidst med Fork˙ndelses paaskrifter. Actor Producerede ellers en Knud Andersen Oudenb˙es med fleere Reqvisition til Stads Foged af 26de Februari sidst om de sigtede og Arresterede Tron, Ole og Anders Molbergets lösladelse, med Amtets derpaa fulgte Resolution af 16de Martii sidst, i hvis Fölge og efter Lænsmand Schmidts paa Reqvisitionen afgivne paategning, disse bemeldte af sin Arrest er löladte den 29de Martii sidst. Forövrigt, og naar alle de övrige vedkommende har mödt, eller afhiemling derom er giort, han bad Vidnerne paaraabte i Eed tagne og afhörte. Indstevnte var ogsaa tilstæde. I ligemaade var og Envoldsen tilstæde for de förhen af ham anmelte Parter-

Derefter fremstoed som 32te Vidne Ole Arnesen Qvernemoen der efter Loven blev præpareret og vandt, efter Actors opgivende og den anledning 20de Vidne i denne Sag giver: At for meere end et Aar siden hörde han adskillelige gange og paa adskillelige Stæder, den ihielskudte Samuel Qværnemoen, at true med, at han ville indestænge Molbergerne, uden at nævne nogen især, og derop brænde alt sammen, men han havde ikke hört at enten Peder Tronsen eller de andre indstevnte Molberger=Folk har udladt sig med nogen indsigelser imod Samuel Qværnemoen. Ikke heller har han hört nogen saadanne Udladelser af Erich Graven. Videre veed dette Vidnet ikke.-

Iver Jensen Ranumsmoen aflagde Eed og vandt: At han aldeles intet kan erindre om de omspurgte Udladelser, enten af Samuel Qvernemoen mod Molbergerne eller af Molbergerne imod Samuel Qværnemoen, paa en maade som 20de Vidne har omprovet.-

Actor derefter forestillede: Nu er her hört saa mange Vidner, som ham bekiendt vidre og haves kan. Man seer den heele Tildragelighed at have hatt sin förste oprindelse af misundelse fra de Sch˙bach og fleeres Side om Sæterleje og havning, i og omkring Molbergs-Marken.

At den ihielskudte Samuel Qværnemoen, Erich Graven og Samuel Töndset under et tilsammenrottende har, ligesom med et Overlæg, nærmet sig til R˙dnings=Pladsen Molberget og hvor de 2de förstnævnte paa en Glubsk, og næsten Morderisk Maade har overfaldet de i denne Sag Sigtede Personer, tilligemed Tron Molbergets huustrue, og under alt dette, seer og troer Actor ikke rettere, end at denne ul˙kkelige hændelse paa den ihielskudte Samuel Qværnemoen har tildraget sig, samt her er ingen af alle de förte Vidner som kan tilbringe noget fuldkommen L˙s om gierningens virkelighed eller hvem der har vært Samuel Qværnemoens Drabsmand og her er nesten intet, uden paa den eene Side, Corpus delicti, samt at Samuel Qværnemoen er ihielskudt, og paa den anden Side en vis og fast Formodning der s˙nes meest at nærme sig til Peder Tronsen Molberget, saa meget meere som han strax efter denne ul˙kke var skeed, har giort sig us˙nlig og nu ikke vil lade sig finde.

Sigtelse for Drab er her i denne Sag foregaaet, de Sigtede har derunder ikke beviist hvad loven b˙der udi 6-6-16. Actor kunde derfor ikke andet efter saadan Sagens iværende Forfatning end see dette Lovens Bud for Appliceret, med indstillende til Rettens paaskiönne under Dom, om ikke de i denne Sag Sigtede 4 Personer bör i Conformite deraf, og i Confirmation med Dito Bogs og Capituls 15de Artl: enhver for sig værge sig med sin Eed, paa maade som loven i saa Tilfælde foresiger.

I andet Fald og om Eed ikke præsteres, Actor maatte paastaae, den eller de som saaledes sk˙ldig findes, at Böde liv for liv efter foran allegerede Bogs og Capituls 1te Artl.: samt have sin hoved lod til Kongen Forbrudt. Med denne afgivne Forestilling og Paastand Actor ˙dm˙gst ville have indladt Sagen denne ærede Retts Dom.-

Defensor svarede: Actor löber alt for lige efter strægen, uden at observere afvigener, Enden kan derfor heller ikke blive den bæste Sluttning. De her 3de forhen Arresterede og efter Caution lösladte Sigtede Personer, har ikke alleriste(?) forhen efter Actors egen indsigt og Tilstaaelse været undergiven en ugudelig og ?? som Adfærd baade paa sig selv og huustruer med Effecter, men de har og derefter matte udfolde et langvarigt Fængsel i Bolt og Jern som de grovste misdödere.

Alle de i Sagen förte Vidner har ikke i den mindste maade kundet overt˙det dem om nogen Forbr˙delse, eller videnskab om Samuel Qværnemoens Mord. Man troer og at de hertil kunde være meget lovlig undsk˙ldte fore ??, den foregaaende Behandling i mod dem, hvorfore og de af Actor allegerede lovens Articuler til af Beviis og Eed, maae være og blive aldeles in applicable, her maatte i det mindste være nogen Formodning, men hvor er den? Ingen! Disse er da fra först og nu til sidst paa det allerhaardeste, grandske og aldeles usk˙ldig bleven tracteret, hvorfor de og til vedkommende forbeholder sin Lovlige Ret og tiltale, for at n˙de vedbörlig Satisfaction.

Hvad den undvigte Peder Tronsen betræffer. Da er her intet meere beviist i mod ham end de andre, undtagen hans undrömmelse, dog efter nu givne berætning af hans Broder skal være hiemkommen, han er altsaae tilstæde og vil lade sig finde, bevæget dertil, at han viste sig usk˙ldig og intet Forbr˙derligt udi det begagne og paa Samuel Qværnemoen forövede Mord.

Som da nu Sagen saaledes af sine Omstændigheder er af den beskaffenhed, intet Forbr˙derligt er overbeviist af de sigtede at være skeed, men noget meere ?? usk˙ldighed lagt for Dagen, saa var Defensors Paastand, at den af Actor allegerede lovens 6-6-16 som aldeles imapplicabel vorder tilsidesadt, og at efter lovens 1 RB(?) 14de af 5te og 6te Art: den derefter Allegerede 15de Artl.: ikke maae eller bör finde Stæd, og saaledes for övrigt han ved Dom ventede Dem frifunden for Sigtelsen i et og alt, samt derunder givet Regress til vedkommende for ubefoged og ulovlig paalagde Fengsel og Baand.

Ligesom og til Erich Graven for hans Beviiste Mordiske Behandling mod de Sigtede, hvormed Sagen fra Defensors Side indlades ˙m˙gst Dom.- Actor vedblev sit forrige.-

Envoldsen vilde bare kortelig tilföre, at Actor har ingen hiemmel af Actor at Debitere som skeed, at et overfald som foregaaet af ihielskudte Samuel Qværnemoen og Erich Graven haver sin Oprindelse fra Comparentens Parter, som Eiere af Molberget og deri haver sin Sætterliggenhed, ligesom de og in totume(?) ved Comparenten lader benægte ei at have nogen Deel, eller videnskab udi Samuel Qværnemoens og Erich Gravens der forövede, förend ved denne Sags Behandling. Der maae altsaa, sagde Envoldsen, intet havde paa dem.-

Da ingen af Partene havde meere denne Sag at tilföre, saa bliver den endelig Optaget til Doms til lovlig Tid, som nærmere skal blive bekiendtgiort.-

Anno 1782 Torsdagen den 18de April blev efter foregaaende Bekientgiörelse, Retten sadt og Administreret paa Ting Gaarden Rönne i Hoffs Sogn, til Doms afsigelse i den af Justitien anlagde Extra Sag mod Tron Pedersen Molberget og hans 2de Sönner Peder og Ole  samt Anders Erichsen Molberget, hvorda af Sorenskriveren og fölgende 8te Eedsvorne Meddoms Mænd Ole Larsen Schiörbotten, Marchus Erichsen Qvisler, Arne Knudsen Torchildsb˙e, Ole Pedersen Qvisler, Arne Pedersen Bedtnæs, Torsten Guttormsen Schiörbotten, Haagen Olsen Sparb˙e og Sören Halvorsen Ommestad eenstemmig blev saaledes Dömt og Aflagt:

Denne bedrövelige Morder-Sag s˙nes at blive en af dem, som Gud har forbeholdt sin egen Domstol, med mindre han umiddelbar vil röre det s˙ndens Menneske, som har begaaet samme. Justitien har med ˙derste Flid giort alt sit til dets Opdagelse, men af alt dette er ikke engang inkommen nogen Formodning imod nogen af de Sigtede. Corpus delutii (deliiti?) har man; men ingen Species Facti. Man erfarer nok at den ihielskudte Samuel Samuelsen Qvernemoen, Erich Graven og Samuel Töndset havde sammenrotted sig til at öve all muelig Voldsomhed mod Molbergerne, og disse igien at have truet de förste, efter 20de og 32re Vidnes Provsmaal.

Man ser og at de förste virkelig har beg˙ndt og temmelig vidt dreven deres opröriske handlinger: Hvorfor Molbergerne sögte at sætte sig i Defensions Stand: Men hvorvidt denne Defension var overlagt at skulle strække sig er aldeles uopl˙st. Den samme 4de Julii sidstafvigt, som Mordet skeedte vore Tron, Peder og Ole hver ude paa sine veje for at best˙rke sig mod et anfald, hvorom de vore advarede.

Ligesom og de 3de sammenrottede, eller rettere Samuel Samuelsen og Erich Graven ere befunden at have udövet paa Molberget, snart i den ene, og snart i den anden Stue at den Vold og Grummhed, som de meest kunde udöve, naar det ikke skulde gielde Livet.

I denne henseende kunde man ikke fortænke Molbergerne, om de in ipso actu havde taget deres Tilflugt til moderamen in culpato tulelo. Men at et gevæhr, som det s˙nes, fra taget imod Samuel Samuelsen, der var paa Marken den Tid, uden den Tid at yttre anfald paa nogen, blev lödsnet, er og bliver altid et Meuchol(?)=Morderier, som ingen Medhold kan finde i det lovlige Nödværge.

Mistanken om Samuels Drabsmand maatte nödvendig falde paa en af Molbergerne. Men i hvor meget man har umaget sig for at finde noget præ-Mediferet og overlagt i Mordet har man end ikke fundet mindste Spoer dertil. Hvoraf man maae slutte at den ul˙kkelige Gierningsmand i et Ö˙eblik uden Betænkning har fattet den grumme Resolution at sk˙de Samuel ihiel.

Men spörger man nu hvem der har giort gierningen, da seer man af alle Vidnerne, at der herskede saadan Slagsmaal og Forvirring paa Molberget samme Dag, at end og faae af de der nærværende hörde Skuddet gaae, og ingen saae, hvem der sköd. Vel var Peder samme Dag seet med gevæhr paa den Kant, hvor han afsides gik for at söge hielp, men ingen saae ham paa Molberget med gevæhret, og endnu mindre at han udövede Mordet, hvorom han og saa efter Gierningen ikke har udladt sig, hverken for Fader, Moder, Södskende eller Venner. Vel har det paadraget sig Rettens Opmærksomhed, at Peder strax efter Gierningen giorde sig us˙nlig, og dette vilde vist have virket nogen Formodning imod ham, i Fald andre Formodninger havde kommet denne til hielp. Men siden denne er og bliver den eneste, saa er den saa svag og uendelig liden, at den i en Sag som denne er irreflectable.

Da Peder Tronsen hörte, at de andre Molberger blive haart fængslede, kan denne Fr˙gt for Fængslen alene have været aarsag nok til Undvigelsen, for hvilken han ikke kan fældes af nogen Menneskelig Dom paa enten Liv eller Friheds Tab, og saa meget mindre de övrige en Tid lang Arresterede Molberger, mod hvilke ikke ringeste Formodning billig kan haves.

Efter disse Sagens sande Omstændigheder kiender eenstemmig for Ræt:

Tron, Peder, Ole og Anders Molberget bör for det begagne Mord aldeles frie at være og forbeholdes Dem deres Ret og Tiltale til Erich Graven og andre vedkommende efter Lovlig Omgang og Sögsmaal.


Oppdatert 12.04.12